Organisationers syn på Akupunktur

Organisationers syn på akupunktur

Fagbladet SYGEPLEJERSKEN nr. 37/1998 bragte en artikel med titlen:

Verden Sundheds Organisationen (WHO) anbefaler akupunktur
Af speciallæge Jens Frydenlund Nielsen og sygeplejerske Lars Wiinblad
Hermed følger uddrag af artiklen.

Verdens Sundheds Organisationen, WHO, har i løbet af 1993 og 1996 udgivet flere dokumenter om akupunktur.

I et 36 sider langt hæfte, findes en oversigt over områder, hvor WHO finder det acceptabelt at anvende akupunktur. WHO fastslår, at akupunktur er meget mere end blot en smertelindrende behandlingsmetode.

“Akupunkturens terapeutiske virkning skyldes dens regulerende indvirkning på flere systemer, hvilket gør akupunktur til en terapi med et bredt spektrum af indikationer, særligt ved funktionelle forstyrrelser. l Vesten benyttes akupunktur ofte med succes som en symptomatisk behandling. l Østen er den symptomatiske behandling blot en del af akupunkturens holistiske og sundhedsfremmende system.”

På et symposium i 1991 samledes flere akupunkturspecialister. Dette mundede ud i et dokument, hvori WHOs syn på akupunktur udtrykkes.

WHO udformede en indikationsliste. Formålet var at tilskynde andre til at anvende akupunktur inden for de områder, hvor der findes objektive beviser for, at akupunktur er en effektiv be-handlingsmetode.

Øvre luftveje:
Forkølelse
Bihulebetændelse
Pandehulebetændelse

Luftvejssystemet:
Astma
Bronkitis

Forstyrrelser i munden:
Tandpine
Tandkødsbetændelse
Smerter efter tandudtrækning
Akut og kronisk halsbetændelse

Mave- tarmsystemet:
Hikke
Diarré
Tarmslyng
Forstoppelse
Tarmbetændelse
For meget mavesyre.
Akut og kronisk mavesår
Akut betændelse i tolvfingertarmen
Spasmer i spiserøret og mavemund
Kronisk betændelse i tolvfingertarmen.

Øjensygdomme:
Nethinde betændelse
Nærsynethed hos børn
Betændelse i bindehinden
Grå stær (uden komplikationer)

Nerve-, muskel- og knoglelidelser:
Gigt
Iskias
Migræne
Hovedpine
Tennis albue
Lændesmerter
Frossen skulder
Ansigtslammelse
Fejlfunktion i blæren
Ufrivillig vandladning
Nervelidelser imellem ribbenene
Følgerne af Polio (børnelammelse)
Ansigtsnerve smerter (Trigeminus neuralgi)
Føleforstyrrelser i nerverne lige under huden
Miniere´s sygdom (svimmelhed og øresusen)
Lammelse efter slagtilfælde (blodprop/hjerneblødning)
Nakke smerter der trækker ned i armen, (fx efter piskesmæld)

(Vi har haft en debat med læge L. Hagerup, Holstebro om WHO og akupunktur. Han har i dagspressen stillet spørgsmål ved lødigheden af speciallæge Jens Frydenlund Nielsen og sygeplejerske Lars Wiinblad´s artikel).

Dansk Blindesamfund
Formål:
At arbejde for at højne blinde menneskers sociale kår.
At hjælpe blinde til bedst mulig udnyttelse af deres evner; primært erhvervsmæssigt men også på alle andre områder.
At støtte det kulturelle arbejde blandt blinde.
At støtte den enkelte til at opnå størst muligt uafhængighed.
At støtte tiltag, der kan være med til at forebygge synsnedsættelse, og som kan forbedre eksisterende synsnedsættelser.
At yde blinde hjælp i tilfælde, hvor kyndig hjælp er gavnlig eller nødvendig.

– Et par år efter jeg begyndte at behandle øjne, var jeg inviteret ud til Dansk Blindesamfunds lokal afdeling i Holstebro, for at holde foredrag. Jeg var meget spændt. Her var chancen for at få et samarbejde med Dansk Blindesamfund, der jo er en organisation, der varetager blinde og svagsynedes interesser.
Dansk Blindesamfund hjælper deres medlemmer med forskellige kurser, der lærer dem at leve som blind med blindskrift, lydbøger osv. Desuden sørger de for at blinde og svagsynede får de hjælpemidler, de har brug for.

Medlemmerne består udelukkende af blinde og svagsy-nede, det gælder også bestyrelsen og formanden, som havde taget turen fra København til Holstebro for at overvære mit foredrag og høre, hvad jeg var for én.

Det gjorde ikke min begejstring mindre, at han var tilstede. Jeg havde i forvejen fået at vide, der ville være ca. 60 blinde og svagsynede. Derfor havde jeg inviteret min kollega Freddy med, så vi bagefter kunne demonstrere, hvordan AcuNova virker. Jeg har holdt rigtige mange foredrag i idrætsforeninger, loger, klubber, husmor foreninger på kongresser osv. Men jeg tror aldrig, jeg har været så spændt på noget, som dette.

Først brugte jeg en lille times tid på at fortælle om akupunktur, specielt AcuNova. Og hvad man kan gøre med denne specielle metode. Derefter gik vi over til at demonstrere, hvordan det virker. Alle er ikke lige modtagelig for akupunktur, der er ret stor forskel. For at vise hvordan det kan virke på synet, valgte jeg nogen ud, som akupunktur virkede ret godt på. Det gjorde jeg ved at spørge, om der var nogle, der havde smerter, og så begyndte vi at behandle dem. Hvis smerterne forsvandt efter kort tid, vidste vi, at det var patienter, der var rimelig modtagelige for akupunktur.

Der var specielt en af de patienter, vi behandlede, jeg altid vil huske! Han så meget dårligt – var næsten blind. Han satte sig på en stol, og jeg spurgte, hvad han kunne se. Han sagde, at han kunne se noget, der mindede om en væg med en klat på. Der var ganske rigtig en væg og klatten bestod af to malerier, hvor det ene var et skovlandskab.

Jeg behandlede ham med den specielle AcuNova, og efter en halv time spurgte jeg ham, hvordan det gik. Han sad der, og var meget rørt og bevæget, og sagde han nu kunne se tydeligt, at der var en væg, og at der var to malerier på væggen, og han kunne se, at der på det ene var noget grønt. (Det var det med skovlandskabet!)

Jeg hentede formanden for Dansk Blindesamfund og sagde, at jeg syntes, han skulle gå over og tale med sit medlem. Formanden spurgte ham, hvordan det gik, og manden sagde med grådkvalt stemme det samme som han lige havde sagt til mig og tilføjede: ”Svend, du tror nok ikke på det, men det er simpelthen et mirakel”!

Så var det, formanden for Dansk Blindesamfund Svend Jensen sagde de ord, som jeg aldrig nogen sinde vil glemme i hele mit liv! Ved du hvad? Så er du ikke blind længere, så tager vi sgu dit tilskud fra dig!
Siden hen fandt jeg ud af, at han mente hvad han sagde, forstået på den måde at han over hovedet ikke var interesseret i, at medlemmerne af Dansk Blindesamfund skulle have lov til at prøve det samme, som manden fra Holstebro. Under hele Svend Jensens formands periode, modarbejdede Dansk Blindesamfund mit arbejde. Den modstand holdt heldigvis op, da der kom ny ledelse i Dansk Blindesamfund.

Tak for det!
Jeg siger tak, på egne vegne, men mest på medlemmernes vegne. Nu er næste skridt et samarbejde, det er i hvert fald, hvad jeg håber på. Og med den dokumentation, der er beskrevet i denne bog, skulle jorden være gødet til et frugtbart samarbejde fremover. Til glæde og gavn for blinde og svagsynede. Så danske blinde og svagsynede kan få samme chance, som deres ”kolleger” syd for grænsen.
Hvorfor skulle Dansk Blindesamfund ikke samarbejde? Vi ønsker jo det samme – at blinde og svagsynede skal se så godt som overhovedet muligt. Det skulle også helst ende med, at vi kan få noget forskning i gang her i Danmark. Jeg er praktiker. Jeg ved hvordan man skal behandle, jeg ved, at der kommer nogle resultater. Men jeg er ikke naturvidenskabsmand. Derfor synes jeg, at det kunne være meget interessant at få nogle teoretiske forskere på banen.
Det kunne være meget spændene, hvis Danmark bliver forgangsland inden for øjneforskning. Vi har metoden, vi har teknologien, det eneste vi mangler er videnskabsmænd til at undersøge hvad der sker, og hvorfor en meget stor del af øjnepatienterne kommer til at se bedre ved at få nogle små tynde nåle sat i forskellige steder på arme og ben.
Hvem ved? Måske kan det blive en ny guldalder for danske forskere.
Hvis de tør!!
Man kan nemlig sammenligne det menneskelige sind med en faldskærm. Det virker bedst, når det er åbent.

Afdøde Sir Karl Popper hævdede, at for at en teori eller en behandling kunne kaldes videnskabelig, måtte den have en form, hvori den kunne blive bekræftet eller gendrevet.
– Jeg udfordrer hermed sundhedsmyndigheder og forskere til at prøve at gendrive virkningen af min metode.