ØST OG VEST

Den verdensberømte filosof Rudyard Kipling skrev engang: “Øst er øst og vest er vest, og de to skal aldrig mødes”.
Denne bog er et forsøg på at gøre Kiplings ord til skamme.

Kinesisk kultur har på mange områder været flere hundrede år forud for Europa. Vi kender måske mest til fremstillingen af krudtet – vi bruger stadigvæk betegnelsen “kineser” om visse former for nytårsfyrværkeri.
Mindre kendt er det nok, at beregningen af cirklens omkreds – pi – med 8 cifre blev beskrevet af kineseren Zu Chongzhi der levede fra år 429-500. Europa lærte først noget tilsvarende af Francois Viete, 1540-1607.

Andre opdagelser

Beregning af kvadratrødder
Beregning af afstand til solen
Bogtrykkerkunsten
Første obduktion beskrevet
Beregning af jordens bane om solen
Differential-matematikken

Uendelige rækker
Tredjegrads ligninger

Kina

Juizhang Suanshu
100 f.Kr.

Shao Yungpin
år 200

år 800
Hoa Tuo
200 f.Kr.

Zhang Zixin
år 600
Zhang Shu
år 714

Zu Shriji
år 1303

Quin Juishao
år 1247

Europa

Horner og Ruffini
1802-1819

Galilei
1610

Guttenberg
år 1500

Leonardo da Vinci 1490
Johannes Kepler
1609
Newton
1686

Newton
1686

Ferrari
1545

Selv om vi kunne blive ved, vil vi slutte rækken med at konstatere, at Kineserne har været mange århundrede forud for Europa på mange områder. Den erfaring kan vi stadigvæk lære meget af i dag.

Vestlig Medicin og Traditionel Kinesisk Medicin (TKM)

Den vestlige medicins “fader” siges at være Hippokrates (460-377 f.kr.) fra øen Kos, der ligger i Middelhavet. Men egentlig var han vel slutproduktet af en årtusindgammel udviklingsproces indenfor naturvidenskab, idet lægevidenskab har sit udspring i filosofi, fysik og kemi.
Allerede medens han levede var Hippokrates en berømt læge. Foruden egen forskning brugte han en stor del af sit liv på at studere datidens lægekunst. Han brugte lang tid på at fjerne overtro og magi fra medicinen, og fremhævede betydningen af sunde levevaner og hygiejne. Han baserede sine behandlinger på erfaringer i stedet for myter og forstod at integrere datidens filosofi (Heraklit, Pythagoras, Anaxagoras, Platon, Pluto og Sokrates) i sin lære.
Mange af Hippokrates`s efterfølgere glemte helheden og fokuserede mere på den fysiske krop. Man koncentrerede sig udelukkende om fysiologi og anatomi (nerver, kredsløb, struktur, organer osv.) og glemte helt at interessere sig for hvad der får fysikken og anatomien til at fungere, hvad der er “benzinen til motoren”. Og man glemte helt sindet og sjælen.
Det er ikke meget anderledes i dag. Lægevidenskaben er bare gået dybere ind i organismen, idet man har finere instrumenter. Man taler i dag om den enkelte celles struktur, arveanlæggene og generne. Næste skridt er nok at man forsøger at ændre generne?

Fagre nye verden

Måske er der alligevel håb, efter at jerntæppet er faldet? Den russiske fysiker Gurwich fandt tilfældigvis ud af, at levende væv indeholder en speciel energi. I sit laboratorium på universitetet i Kazakstan havde han to reagensglas. I det ene var der en aktiv cellekultur som var under deling, i det andet havde han en neutral cellekultur.
Pludselig begyndte den neutrale cellekultur at dele sig.
Gurwich viste sig som en sand forsker. I stedet for at sige at der måtte være kommet levende celler over til de neutrale (sovende,) eller prøve at finde en anden “naturlig” forklaring, begyndte han at undersøge fænomenet. Han udførte utallige forsøg. Til sidst fandt han ud af at cellerne kommunikerede med hinanden ved hjælp af usynlige lysbølger. Han døbte fænomenet “bioluminisens”.

Traditionel Kinesisk Medicin (TKM) er meget forskellig fra vestlig medicin. Hvis en læge skal erkende at patienten er syg, skal han på en eller anden måde kunne måle forandringer i kroppen vha. blodprøver, røntgen, mikroskop, elektriske instrumenter eller til sidst obduktion. Kan han ikke det, siger han, at det er “noget psykisk”. Du kender sikkert selv eksempler på dette.
Det er ikke særlig sjovt at få at vide, at man er hypokonder, hvis man har en frossen skulder og pga. smerter ikke kan løfte armen. Denne dogme stammer fra professor Rudolf Wirchov som i 1863 fastslog: “Enhver sygdom skyldes en lokal anatomisk forandring”. Det er stadig god latin hos flertallet af vestlige læger.
Jeg ved godt, at de fleste praktiserende læger ved, at vejrforandringer kan påvirke gigtpatienter, men da man ikke kan måle det, lærer vordende læger intet om det på universiteterne. Man siger ligesom den forhenværende statsminister Knud Christensen: “Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta”.
Den vestlige medicin følger stadigvæk den franske filosof Renè Descartes` (1596-1650) teori, der kort beskrevet går ud på, at alt der ikke kan måles og vejes er fup.
Mange patienter har kritiseret dette i mange år. Nu er der også flere læger, der stiller sig kritisk overfor “systemet”. Fx. har overlæge Poul Sigurd Rasmussen skrevet i sin bog, lægens rolle år 2000: “Mange forhold indicerer, at det medicinske studium, som det er tilrettelagt i øjeblikket, formidler en statisk opfattelse af mennesket og virkeligheden. Dette er i grel modsætning til begreber som holisme, økologi, systemtænkning, processer og interaktion som efterhånden præger de fleste andre videnskabelige discipliner.”

Han står heldigvis ikke alene med sine synspunkter. Flere og flere læger over hele verden mener som han. Men mange ledere indenfor sundhedsvæsnet er bange for deres stillinger, så derfor vil det nok ikke være fra “systemet” selv fornyelsen kommer. Det bliver snarere pga. et stigende pres fra patienterne. Det er tankevækkende, at ca. hver anden patient i Europa går til såkaldt alternativ behandling.

Her kommer Traditionel Kinesisk Medicin (TKM) ind i billedet.
Et kinesisk ordsprog siger:” Et grams erfaring er bedre end et ton teori”.
Jeg vil nu forsøge at beskrive Traditionel Kinesisk Medicin (herefter kaldet TKM) med få ord. Det er nødvendig, for at man kan forstå ideen bag nogle af de øvelser, vi kommer til senere.
Indenfor TKM taler vi om 5 grundsubstanser, der er beskrevet i en af verdens første medicinske lærebog: Huang Ti Nei Jing Su Wen (Den gule kejsers lærebog i intern medicin):
Den vigtigste og mest fundamentale af de 5 grundsubstanser er Qi (udtales tji). Det kinesiske tegn på Qi, er en kogende rispotte hvor dampen presser låget af med stor kraft. Dette symboliserer den store iboende kraft. Det er vanskelig at oversætte Qi til dansk. Det nærmeste man kan komme, er nok livsenergi. Energi kommer af de to græske ord ”en” (iboende) og ”erego” (bevægelse).
Selv om ordet Qi er vanskelig at oversætte, er der ingen tvivl om, hvad Qi gør.
Inde i alle levende organismer: planter, dyr og mennesker findes Qi. Det er denne Qi, vi kan bevæge med forskellige øvelser, urter og akupunktur og derved behandle sygdomme.
Mængden, kvaliteten og balancen af Qi varierer meget fra person til person. Den varierer med kvaliteten af den føde vi indtager, luften vi indånder, vejret, årstiderne, arveanlæg, den måde vi tænker på osv..
En del af Qien løber rundt i kroppen i nogle kanaler, som vi i vesten kalder meridianer. Disse meridianer har navne efter de organer, de nærer: Hjertemeridianen, tyktarmsmeridianen, nyremeridianen, levermeridianen osv. Qien løber rundt i disse meridianer og organer i en ganske bestemt rækkefølge. F.eks. løber Qien fra nyren til leveren. Vi siger faktisk at nyren er mor til leveren, der altså er søn til nyren, idet nyren nærer leveren.
Nogle af disse organer er faste: Lever. hjerte, milt, lunge og nyre. Dem kalder vi Yin-organer. De hule: galdeblære, tyndtarm, mave, tyktarm og urinblære kalder vi Yang-organer. Yin og yang er to begreber, der går igen i TKM. Yin betyder ordret oversat: skyggesiden af bjerget, og yang betyder solsiden af bjerget. Yang står altså for det lyse, positive, opadstigende, dynamiske, medens yin står for det mørke, negative, synkende, passive. Desuden hører det kvindelige til yin, medens det mandlige hører til yang. Leveren er Yin/kvinde og galdeblære er yang /mand. Da de er partnere ligesom indenfor vestlig medicin siger vi, at de er mand og kone.
Der er skrevet flere bøger for at forklare yin yang teorien, men til vores formål skulle ovenstående være dækkende.
I øvrigt er meget af den moderne fysik bygget på yin/yang principper. Nobelprisvinderen i atomfysik fra 1985, professor Carl Rubbia ved Cern har fremsat “Sypersymetri-teorien,” der går ud på, at alt kan deles op i modsatte kræfter (yin/Yang) ned til mindste partikel. Mange fysikere mener, at det er den bedste forklaring på naturkræfterne.

Traditionel Kinesisk Medicin (TKM) organer

Når vi taler om organer i Traditionel Kinesisk Medicin (TKM) er det, som tidligere nævnt, ikke det samme som organer i vestlig forstand. Vi taler mere om funktionskredse, end om egentlige organer. Når en traditionel kinesisk læge taler om nyren, mener har dels organet nyre i vestlig forstand, dels hørelsen idet der til hver funktionskreds også hører et sanseorgan. Til nyrefunktionskredsen hører også binyrerne, knogler og brusk osv.
For en vestlig læge kan det være meget svært at forstå i begyndelsen, men efter nogle års arbejde bliver det mere og mere logisk. Husk hele tiden på, at kineserne skabte TKM ved at observere tingene. Der ligger altså mange generationers observationer bag TKM. Det er ikke bare teori. Det er empirisk (erfarings) videnskab.
Til leverfunktionskredsen hører bl.a. sener og muskelfunktionen. Det er den funktionskreds, vi her er mest interesseret i, idet leveren har øjet som forbundet sanseorgan. Dvs. at vi behandler leveren, når vi behandler kroniske øjensygdomme. (Alle organer har nogen forbindelse med øjet, men leveren er den vigtigste og nyrerne den næst vigtigste.)
I vestlig medicin kender vi vel også sammenhængen mellem leveren og øjet. Det er almindelig kendt, at man kan blive blind af at drikke træsprit (metyl alkohol) – fordi leveren bliver forgiftet?