Breve fra patienter

Hver gang vi får en mail eller et brev fra en patient, føles det bare vidunderligt. Det sker også undertiden at patienter gerne vil dele deres oplevelser med andre, enten i form af læsebreve i aviser eller artikler i videnskabelige tidsskrifter.

Herunder ser du tre sådanne breve.

Denne artikel er fra det Internationale Ugeskrift for læger: Medical Tribune, Østrig, 31. årgang nr. 21

AMD hos ældre mennesker

Af dr. med. Rudolf Stern:
Akupunktur hjalp mig

Jeg er 80 år og har arbejdet som læge i 40 år. Jeg stoppede da jeg var 70 år .

De sidste 25 år, dvs. at de sidste 15 år hvor jeg har været læge, har øjenforkalkningen -AMD langsomt udviklet sig i mine øjne. Jeg havde små forstyrrelser i øjnene, der ikke hindrede mig i at udøve mit arbejde, kun hvis det handlede om sværere ting som f.eks. at fjerne fremmedlegemer i hornhinden. Senere hen da jeg blev pensioneret, har min tilstand forværret sig, de sidste 3 år har jeg ikke været i stand til at læse mere.

Jeg har naturligvis opsøgt faglæger allerede da de første tegn viste sig, og da det blev værre har jeg opsøgt andre eksperter og kapaciteter indenfor øjenvidenskaben.

Jeg fik et middel til at forbedre mit blodomløb, vitamin a og e, injektionsskur osv. der skulle forhindre at det blev værre. Der eksisterer ingen medicinsk behandling der kan forbedre øjenforkalkning – AMD.

Jeg fik at vide af disse eksperter at AMD var en degeneration og, hvad der var død kunne ikke vækkes til live igen.

Tilfældigvis fik jeg at vide, at der i Danmark fandtes en akupunktør, John Boel som beskæftigede sig specielt med behandling af øjenlidelser, deriblandt AMD, og med hans metode kunne man opnå forbedring i ca. 70% tilfælde.

På dette tidspunkt er det vigtigt at fortælle at jeg var en almindelig læge, jeg har aldrig troet på akupunktur og andre alternative behandlinger. Nyheden om at der var ca. 70 % chance for forbedring, ramte som en bombe ind i vores læge-familie. Jeg sagde at jeg mente det var humbug, men min kone; og der ser man bare hvor kloge og overlegne kvinder er overfor os mænd, sagde kort og kontant: ”Lad os dog køre til Danmark, og hjælper det ikke kan vi nyde en dejlig ferie”.

Jeg besluttede mig til at prøve om ikke for andet så for at glæde min kone.

Akupunktur to gange dagligt i to uger, hvorefter akupunktør John Boel sagde til mig: ”Kør De bare hjem. Hvis De synes at der er bedring i løbet af fem uger skal De fortsætte behandlingen hos en læge i Østrig der har lært det af mig”. Efter tre uger kunne jeg mærke en subjektiv forbedring. Der var også en objektiv forbedring. Dette kunne jeg konstatere ved hjælp af en synstavle. Jeg fortsatte derfor behandlingen hos en Østrigsk akupunkturlæge. I maj måned, var jeg igen i Danmark til to ugers behandling hos Boel. Siden da går jeg til behandling en gang om måneden for at holde det ved lige. Jeg kan altså konstatere at jeg efter et år har fået en betydelig forbedring af mit syn.

Det er vældig godt da alt erfaring siger at degenerationen forværres ved tiltagende alder. Jeg kan nu læse med lup, og det var ikke muligt før behandlingen hos Boel.

Akupunktur og skolemedicin har dog noget tilfælles: Chancerne for både helbredelse og forbedring er størst jo før man kommer i gang med behandlingen.

Jeg finder det dog meget kedeligt, at alle øjenlæger, som jeg har mødt, ikke vidste noget om denne form for behandling, eller pga. deres hovmod ikke ville vide noget af det.

På denne måde er jeg gået fra Saulus til Paulus.
Ober Medicin Rat Dr. Rudolf Stern, Kitzeck, Østrig.

Næste er en læsebrev fra De Bergske Blade – fra en Diakon

Brev fra en sukkersyge patient

Jeg har lyst til at fortælle, hvor godt jeg er blevet hjulpet hos Boel Akupunktur i Aulum.
Jeg er 66 år og har haft diabetes 1. (dvs. insulinbehandlet) i 46 år. Og nu kommer senkomplikationerne.

Benene:
På grund af kolde ben, fødder og tæer og smerter ved kun få meters gang, fik jeg røntgenfotograferet pulsårerne i benene! Det viste sig, at begge pulsårer var stoppede.

Det operative indgreb, jeg blev tilbudt, var ikke lige mig.
Jeg tænkte på alvorlige operationer og eventuelle komplikationer.
Men noget skulle der ske, det var en alvorlig tilstand med diabetes.

Jeg var heldig, dagen efter fik jeg at vide af en bekendt, (tak, Lis), at Boel i Aulum var god til blandt andet det med blodomløbet. Hun fortalte mig et overbevisende eksempel.

Jeg ringede til Boel, satte ham ind i situationen, og efter 3 behandlinger med nåle, havde jeg varme tæer igen.
Det var vidunderligt. Ju hu…

Øjnene:
For cirka 1,5 år siden fik jeg foretaget 3 øjenoperationer (de to for grå stær).
Jeg fik mange laserbehandlinger og var der 15-20 gange.
I foråret fik jeg at vide, at nu kunne mit syn ikke blive bedre – der var dengang 40 og 45% syn

Jeg kunne ikke læse avisen eller lægge en tråd i en nål og meget, meget mere. Det var på godt vestjysk ”bare træls”.
Så kom jeg igen til at tænke på Boel i Aulum.

Nu havde jeg jo tidligere været der (med benene) og snakkede med så mange i venteværelset, som var så ovenud glade for deres øjenbehandling.
Jeg ringede derned og snakkede med dem om mit problem.
”Kom herned, Grethe, så prøver vi”, sagde Boel.

Denne gang var jeg virkelig skeptisk, men der var jo alt at vinde, og…
Hver gang jeg træder ind i klinikken føler jeg, at her er skønt at komme. Her emmer det af fred og fordragelighed. Også denne gang blev jeg modtaget med omsorg og forståelse.

Det første Boel gjorde var at lave en synstest, og den viste (ligesom ved øjenlægen) 40 og 45% syn.

Efter 5 gange 2 behandlinger med akupunktur-nåle var mit syn på 53 og 58%.
Det var så det, troede jeg, og var godt tilfreds – 13% syn betyder meget, når man er dernede, hvor jeg var.

Men Boel fortalte mig, at det kunne blive bedre de første 4 uger derefter.
Det troede jeg heller ikke på.
Men se så her.

Jeg skulle så til kontrol ved min egen øjenlæge i sidste uge.
Jeg fortalte ikke, at jeg havde fået akupunktur 2000
Hun startede med en synstest og fortalte, at der var 80 og 90% syn.

”Tag den lige om, for jeg forstår det ikke”. Det gjorde hun men fik samme resultat.
”Hvad står der i journalen?”
”Der står 40 og 45%”, sagde hun så.

Jeg kunne næsten ikke forstå mere, men jeg var utrolig glad.
Næste dag var jeg til synstest ved min egen optiker – han fik samme resultat.

Hurra for Boel og nålene. Tusind, tusind tak til alle Boel-erne.
Jeg tænker tit på, hvor stor og mægtig en Gud vi har, når Han kan bruge os små mennesker og giver familien Boel så megen visdom og værktøj (nåle) til at udrette så store ting.

Familien Boel er meget glade for at gøre det og gør det på en meget fin og kærlig måde.
Diakon Grethe Thygesen
Vinderup

Det sidste er fra en kendt kunstner

JØRN RØNNAU * BILLEDHUGGER * ATELIER SKOVHUSET * DK 8000 ÅRHUS C  * WWW.RONNAU.DK

Jeg er billedkunstner og selvom jeg nærmer mig pensionsalderen, synes jeg stadig, at jeg har meget at udrette som kunstner – det er mit liv.

Da jeg for nogle år siden mærkede en begyndende svækkelse af mit syn, fik jeg af min øjenlæge diagnosen AMD og alle mine katastrofelamper begyndte at blinke! Hvor længe endnu kunne jeg lave kunst?!?!

Jeg blev undersøgt af de bedste øjenspecialister, som fortalte mig to ting:
1. De kunne ikke hjælpe mig.
2. Mit syn ville blive dårligere og dårligere.

Uvisheden om hvor længe endnu jeg ville kunne skabe kunst, nagede mig forfærdeligt og ødelagde min arbejdsglæde.

Søgende på Internettet opdagede jeg John Boel og hans nyskabende arbejde med akupunktur.

Det utrolige skete:
John Boel, senior og junior har nu i flere år holdt mit syn stabilt.

Og godt hjulpet af deres venlighed (og her taler jeg om hele familien Boel) og rolige væsen har dette gengivet mig den nødvendige sindsro og tro på fremtiden, og derved igen frigjort mine skabende evner. Jeg er dem dybt taknemmelig.

Jeg har fået månedlige behandlinger, således at når mit syn sidst på måneden oftest svækkedes en smule, så blev det rette op og strammet op ved den næste behandling.
I foråret 2008 var jeg imidlertid i Norge i to måneder for at lave kunst i naturen, og sprang derfor over en behandling i den tro, at det nok skulle gå. Det var imidlertid temmelig katastrofalt, idet jeg efter en halvanden måneds tid pludselig ikke kunne læse mine SMS’er fra min familie i Danmark – og andre ting med småt.

Jeg var faktisk synsmæssigt på grænsen til at miste mit kørekort, som er meget vigtigt for mit skiftende arbejde rundt i Danmark og Norge. Øjenlægen kunne fortsat ikke hjælpe mig, men sagde at jeg godt kunne indstille mig på snart at skulle af med kortet.

Med målbevidste, jævnlige behandlinger over sommeren bragte Boel junior og senior mig i fællesskab stille og roligt tilbage til mit synsniveau fra før Norgesturen!

Hvad kan man som jyde (fra Århus) sige til det?? Det er svært at finde ord, men disse to venlige og stilfærdige mennesker lever fuldt op til det udsagn, som jeg engang så på et skilt i en forretning:

”Mirakler klarer vi med det samme,
Det umulige tager lidt længere tid”

Med venlig hilsen

Jørn Rønnau